Familierådgivning

Oplever du, at I render ind i de samme konflikter igen og igen?

At I skændes og skælder ud, selvom det ikke er det, I ønsker?

Få redskaber til at håndtere hverdagens store og små udfordringer i familielivet!

 

 FAMILIERÅDGIVNING HJÆLPER JERES FAMILIE IND TIL KERNEN

Det har altid været vanskeligt at opdrage børn og leve sammen som familie med de drømme, der nu måtte være om en god familie.

Hvordan er det, vi skaber plads til alle, ser alle?

Ikke enten børnenes behov, eller forældrenes. Ikke enten fars eller mors. Men både og?!

At se hinanden og anerkende hinandens behov er ikke lig med at opfylde alles behov og lyster hele tiden. Det handler i lige høj grad om at skabe plads til sig selv og de andre. Dette er som regel en svær balance, da der ofte er mindst en af forældrene, som er opdraget til at holde igen med egne behov, for istedet at opfylde de andres. Dette er dog aldrig en holdbar løsning, da det aldrig er rigtig nærende at blive mødt af et menneske, som ikke værdsætter sig selv nok til at passe på sig selv i lige så høj grad som de andre.

BØRN LÆRER IKKE BARE AF, HVAD VI SIGER OG GØR MOD DEM OG ANDRE, MEN HVAD VI SIGER OG GØR VED OS SELV!

Så når vi glemmer at lytte til vores egne indre behov, lærer vores børn det samme.

Det betyder, at vi må lægge opdragerrollen på hylden og møde op, som de mennesker vi er.

En familie fungerer allerbedst, når den ikke består af forskellige udfyldte roller, men af mennesker! Af mennesker der tør leve og ånde. Være sårbare og stærke. Vrede og glade. Være hjemme i sig selv sammen med dem de elsker.

 

FAMILIERÅDGIVNING KAN STØTTE DIG SOM FORÆLDER IFHT. DIT BARNS TIDLIGE TILKNYTNING

Vi er grundlæggende afhængige af vores nære relationer, og vores tidlige år lægger grundstenene for udvikling af vores personlighed, som vi bærer med os langt op i livet.

Når vi fødes er vores integritet intakt og vort første leveår er udviklingsmæssigt beregnet på udelukkende at få opfyldt vores basale behov for næring, søvn og kærlig kontakt med vores forældre og tætte omsorgspersoner.

I andet leveår begynder en sund trang til at udforske verden, og vi vover os ud. Verden er ikke altid lige så tryg som inde i mors mave og vi bliver nu også mødt med nej, pas på og stop.

Vi begrænses i vores udfoldelse af forskellige årsager og for flokkens (eller familiens) overlevelse, er det vigtigt at vi lærer at ”passe ind”, løbe når de andre løber, holde igen med gråd, når mor og far ikke har flere kræfter, smile og grine for at løfte stemningen osv. Vi socialiseres og lærer at give afkald på en del af vores integritet til fordel for samarbejdet med flokken og vores nære omsorgsgivere. Det er langt hen ad vejen godt og det sikrer vores overlevelse. Det sikrer i øvrigt også fællesskabet, at vi lærer at indgå i fællesskaber, selvom der ikke altid er plads til at udfolde hele vores følelsesmæssige tilstand, men kan tilpasse den situationen.

Undervejs i denne udvikling, er det nærmest en umulighed, at der ikke opstår nogle større eller mindre traumer, nogle hæmmende overbevisninger og en for stor tilpasning og samarbejdsevne til fordel for integriteten. Når dette kommer ud af balance, mister vi kontakten med os selv. Derfor må vi ”hjem og hente det bortkastede tilbage”. Tage ejerskab og drage omsorg for de sider, der ikke var plads til da vi voksede op.

Når vi arbejder med alle medlemmerne i en familie på én gang, bliver mønstrene tydeligere. Balancen mellem integritet og samarbejde kommer i spil ved hver enkelt, og derfra kan den helende proces med at få sig selv og relationerne i balance vokse.